Forside Danmark 282 indbrud mellem 20. og 23. december

282 indbrud mellem 20. og 23. december

DEL

Hen over de første af juledagene er der indtil nu registreret 282 indbrud i privat beboelse. Det er en anelse lavere end sidste år, hvor der i samme periode – fra 20. december og til den 23. december – var anmeldt 328 indbrud. 

Rigspolitiet offentliggør i juledagene dagligt en samlet oversigt over antallet af anmeldte indbrud. Årene kan ikke umiddelbart sammenlignes, da helligdagene kan ligge forskelligt. Det forventes samtidigt, at antallet af anmeldelser vil stige i de kommende dage i takt med, at folk kommer hjem fra julebesøg. 

Politiet har i de senere år generelt set et fald i antallet af indbrud. En af de ting, der bidrager til den positive udvikling er, at befolkningen generelt er blevet mere bevidste om, hvad man selv kan gøre for at holde øje med ens egen bolig og lokalområdet generelt. 

På nuværende tidspunkt er der således 281.178, der har tilmeldt sig Nabohjælp.

Derudover har politiet også en række andre gode råd til dig, der vil sikre dit hjem.

1. Fjern dine værdier fra vinduerne, så tyven ikke så nemt kan se dem
2. Lad det rode lidt i haven og efterlad gerne opvask i køkkenet
3. Brug tænd/sluk-ure til lys og radio
4. Træk gardinerne for i soveværelset, men ikke i hele huset
5. Fortæl dine naboer, hvornår du er væk, så de kan nabohjælpe dig

Læs mere om Nabohjælp

www.perhaps.dkAnnonce