En 28-årig mand blev i nat klokken 03.18 stukket i ryggen med en kniv på Treldevej i Fredericia. Den 28-årige er sammen med to andre mænd på vej ind mod byen, da de på Treldevej bliver passet op af to unge mænd, der beskrives til at være ”somaliske af udseende”.

– Der bliver lidt mundhuggeri mellem personerne, som ender med, at 5-6 andre mørke mænd blander sig i skænderiet. De tre danske mænd forsøger at undløbe fra stedet, men den 28-årige når ikke at komme væk og bliver stukket fem gange i ryggen – formentlig med en kniv. Knivstikkene er 1 cm dybe, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Politiet har foreløbig kun et meget sparsomt signalement af gerningsmanden. Kun at han var iført en hvid bøllehat og er somalisk af udseende.