Michael Nielsen trådte sine første skridt hos Bankdata i Betalingsformidlingen, og de første mange år arbejdede han som udvikler i Posteringsområdet. Hurtigt greb Michael interessen omkring implementeringsløsninger og konverteringer af formater fra erhvervskunder ind i Bankdatas systemer, og han har i sin tid i Bankdata været en stor del af mange udviklingsopgaver.

Det er vigtigt at udvikle sig

I takt med at Michael Nielsen fik flere og flere opgaver under huden – både store og små – fik han et behov for at søge nye udfordringer til at udvide sine kompetencer, der bestod i at gennemføre Ledernes Projektleder Uddannelse og Bankdatas egen projektlederuddannelse.

”Det har givet mig indblik i arbejdet med andre mennesker og få deres styrker i spil samt at få skabt
resultater igennem samarbejde, ” fortæller Michael Nielsen.

Michael befandt sig godt i rollen som projektleder, men alligevel blev interessen for det han egentlig blev ansat til i Bankdata vækket igen, nemlig teknikerrollen. Han fandt også ud af, at han befinder sig godt mellem teknikken og forretningen – derfor var hans titel i mange år forretningsanalytiker. Michael Nielsens rolle hedder officielt Domain Architect, hvilket er en ny titel, men arbejdet er næsten det samme, og han står stadig i spændingsfeltet mellem forretning og IT.

Bankdata giver muligheder

Da Michael Nielsen startede sin karriere i Bankdata, var der kun 180 ansatte – modsat 750 i dag. Bankdata har altså udviklet sig meget siden, men IT-virksomheden giver stadig plads til, at medarbejderne kan udvikle sine kompetencer for eksempel i form af videreuddannelse.

Netop det budskab har Michael taget til sig, og det er en af grundene til, at han synes, at det er en sund og god arbejdsplads at være ansat hos.

”For mig er det vigtigt, at man kan rykke sig professionelt men også personligt, og det giver Bankdata mulighed for. Jeg har prøvet mange spændende ting, jeg har derfor ikke haft det store behov for at søge karrieremuligheder uden for Bankdata, ” fortæller han.

Privat

Privat bor Michael Nielsen i Erritsø sammen med sin kone Karina og deres datter Emma, og han er glad for lange gåture med familien og deres hund, Kion – den gyldne selvhenter som de alle kalder den.  

Michael tager teknikeren med hjem, når han skal udleve det han kalder sin alt-i-en hobby nemlig programmering, elektronik og ølbrygning.

Den Danske Frimurerorden har vækket en interesse ved Michael, fordi det ligesom ved jobbet giver plads til personlig udvikling og er et mentalt afbræk til en travl hverdag.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer