Forside Fredericia 25-årig mand anholdt – fik konfiskeret bil. Brand i knallert i Erritsø...

25-årig mand anholdt – fik konfiskeret bil. Brand i knallert i Erritsø – formentlig påsat af unge drenge – Politiet efterlyser vidner

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Spritbilist taget i Danmarksgade

Klokken 19.15 stoppede Politiet en 25-årig mand Fredericia, der viste sig at have alkohol i blodet. Som politiarbejdet skred frem fandt Politiet ud af, at han kørte bil uden førerret, hvilket han ligeledes blev sigtet for, og da det var tredje gang, at det skete, valgte Politiet at konfiskere bilen.

Brand i knallert

På Erritsø Mosevej var der i går ild i en knallert i Erritsø – ved stien ved Erritsø Mosevej. Et vidne har set 5-7 unge drenge. Politiet har fundet spor af en flaske med brændbart væske – og efterlyser vidner, eller personer der måtte vide noget.

27-årig mand mistede herredømmet – påvirket af alkohol

I går aftes var en 27-årig mand involveret i et solouheld, da han mellem Kolding Landevej og Kraftværksvej var kørt i grøften. Vidner holdt manden tilbage, og det viste sig at være godt, da han var påvirket af alkohol, hvorfor han blev anholdt.

Hejse Kro – fire personer stoppet med hash og kokain

Klokken 02.37 stoppede Politiet en personbil, hvori man fandt hash og kokain. Det var en 15-årig pige fra Odense, der endte med at blive sigtet for besiddelse af stoffer. Bilen lugtede af hash, så i starten blev alle sigtet, men man fandt ikke stoffer hos de tre mænd, der var noget ældre end den 15-årig pige, hvorfor sigtelsen mod dem frafaldt på stedet.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

DEL