Fredericia døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste kriminalhistorier.

Det var fungerende politikommisær Nicolaj Rasmussen, der stod for dagens døgnrapport. Han fortalte om to indbrud, der er noteret og det ene er fundet sted på Nymarksvej i tidsrummet lørdag d. 19. september og frem til torsdag klokken 16:00. Indbruddet er sket i et kælderrum, hvor beslaget er blevet skruet af. Fra kælderrummet er der stjålet en sort cykel af mærket Merida og en blå kompressor. Efterfølgende er beslaget skruet løst på.

Den sidste sag er et indbrud fra en baggård i Jyllandsgade, hvor der er stjålet værktøj.  Der er blandt andet stjålet en makita sav. Der er overvågning på stedet, og i den forbindelse er en 24-årig mand blevet genkendt, men det fremgår ikke i døgnrapporten om han har erkendt tyveriet.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer