Mandag klokken 11.40 blev politiet og Fredericia Brandvæsen tilkaldt til et solo-uheld på Vejle Landevej i Fredericia, hvor en bilist var kørt i grøften, da bilens ene forhjul punkterede.

– Bilisten, som er en 24-årig mand fra Fredericia, mistede herredømmet over bilen, da hjulet punkterede, hvorved han kørte i grøften. Foruden føreren af bilen var der en passager, der blev kørt på skadestuen. Men de er begge sluppet uden skader fra uheldet, oplyser politikommissær Uffe Villumsen fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.