Forside Fredericia 22-årig mand fra Fredericia dømt for vold

22-årig mand fra Fredericia dømt for vold

DEL
(Arkivfoto)

Fredag den 17. marts blev en 22-årig mand fra Fredericia idømt tre måneders fængsel for at have slået en anden mand i baghovedet med en ølflaske. Hændelsen fandt sted på Zwei Grosse Bier Bar i Prinsessegade den 24. december 2016 ved 04-tiden.

’Den forurettede mand fik en flænge på 4 cm, som efterfølgende måtte syes på skadestuen’ forklarer anklager Mika Nissen fra Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse: ’Hverken gerningsmanden eller den forurettede kunne huske meget om hændelsen, men videoovervågning inde fra baren viste efterfølgende klart, hvad der var sket.’

Den 22-årige mand erkendte sig skyldig i retten og fortalte at han fortrød, hvad han havde gjort.

Retten i Kolding fandt efter voldens karakter ikke anledning til at gøre dommen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Den 22-årige modtog dommen.

DEL