Politiet stoppede tirsdag aften klokken 19.50 en bilist på Skullebjergvej ved Treldevej, hvor det viser sig, at føreren af bilen er påvirket af narko – nærmere bestemt hash. Bilisten, som er en 21-årig mand fra Fredericia, var heller ikke i besiddelse af et kørekort, da han har fået det frakendt.

– Den 21-årige blev også fundet i besiddelse af 0,6 gram hash. Da manden tidligere er blevet frakendt førerretten under påvirkning af spiritus eller narko, besluttede vi, at beslaglagde hans bil – en VW Polo – med henblik på konfiskation. Det ønskede den 21-årige at få fremlagt for retten, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.