I weekenden har der været forholdsvis stille i nattelivet, men der er dog sket en enkelt episode.

Vicepolitikommisær hos Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard, beretter om en del færdselsforseelser. Fredag klokken 08:10 blev en bil bragt til standsning på Chr. Winthers Vej. Det viste sig, at den 33-årig mand, der kørte bilen, ikke havde førerret. På Fuglsangs Allé blev en bil standset klokken 09:38, og det viste sig, at den 35-årige mand, der kørte mand, heller ikke havde førerret. Kort tid efter klokken 09:48 standsede politiet endnu en bilist, og denne gang var det på Vejlevej ved Føtex. En 44-årig mand kørte bilen, og han blev ligeledes sigtet for ikke at have førerret.

I Kongesstræde blev en 18-årig kvinde fra Fredericia standset i en bil lørdag klokken 22:20, og det viste sig, at hun ikke havde førerret. Søndag klokken 00:01 standsede politiet endnu en bil, denne gang på Strandvejen, og den 24-årig kvinde, der kørte bilen, blev sigtet for at køre spirituskørsel.

I nattelivet har der været en episode. Den fandt sted lørdag klokken 02:48 ved DNA i Prinsessegade. En 21-årig mand, der er fra Fredericia, var involveret i noget tumult og kastede i den forbindelse glas efter patruljen på stedet. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af restaurationsloven.

På døgnrapporten er der noteret to indbrud. Det ene er sket på Vidtskuevej i Taulov, hvor et østvendt vindue er blevet opbrudt med et koben. I forbindelse med indbruddet er der stjålet smykker og et kontantbeløb. På Indre Ringvej har der også været indbrud. Det er sket lørdag klokken 14:12, hvor noget glas på hoveddøren er blevet knust, og der er blevet stjålet kontantbeløb og reservedele til en knallert.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Skriv en kommentar