En 21-årig mand fra Rørvig blev lørdag morgen klokken 05.15 kortvarigt anholdt i Prinsessegade, da han blandede sig i politiets arbejde. Det skete ved Generalen i Prinsessegade.

– Politibetjentene bad den 21-årige flere gange om at gå væk fra stedet, da de stod og snakkede med nogle andre personer. Men det havde den 21-årige mand ikke lyst til og blev derfor kortvarigt anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.