Fredericia Døgnrapport
Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.
Lørdag klokken 22:20 ville en 34-årig skotte indlede et slagsmål på Old Irish Pub, og det blev han sigtet for. I politibilen på vej mod detentionen i Vejle, truede han politibetjentene og sagde, at han ville finde nogen, der kunne skyde dem i næste weekend.
Klokken 04:52 var den igen gal på Old Irish Pub. En 20-årig mand ville ikke forlade stedet, da han blev bedt om det. Den episode hang sammen med, da en 27-årig mand lavede uorden, og fik en sigtelse for det. Ude foran sagde den 27-årig mand ukvemsord til politiet, og ville heller ikke oplyse sit navn til politiet. Det kastede yderligere to sigtelser af sig.
Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.
