Det var ikke meget politik, det kunne blive til i Fredericia i løbet af det seneste år. Fokus for både politikere og borgere handlede meget mere om personer end om politik. Man skal langt tilbage for at finde de politiske visioner, men vi har vist fået at vide en gang eller ti, at den politiske kultur skal ændres.

2021 startede med en ny borgmester. Som i: en helt ny borgmester. Formelt tiltrådte Steen Wrist borgmesterjobbet 1. januar 2021. Det skulle markere en ny start, men for hvert skab, der blev åbnet i borgmesterkontoret fulgte også et skelet – eller flere. Der blev ryddet gevaldigt op, udover at Jacob Bjerregaard ikke længere skulle være borgmester i Fredericia stod det klart, at flere ledende medarbejdere i kommunen også skulle på jagt efter et nyt arbejde. Der skulle en ny kommunaldirektør til, en ny økonomichef, en ny stabschef. Ja, der blev ryddet godt og grundigt ud på gangene i de øverste ledelseslag.

2021 var året, hvor der skulle være kommunalvalg. Det lå fast, modsat alle skeletterne der bare væltede frem i tide og utide. Kommunalvalget skulle stå i november, som det altid gør hvert fjerde år. Det var her vælgerne skulle have muligheden for at vælge de 21 mennesker der i de næste fire år skal udgøre byrådet. De der følte sig trådt på, de der følte at deres stemme var blevet misbrugt, de der ikke længere havde tillid til de siddende byrådsmedlemmer, havde nu muligheden for at vælge nogle nye. Hvordan valget gik kommer jeg ind på senere. For historien om 2021 i fredericiansk politik var nemlig, at det var de kritiske stemmer der stjal dagsordenen. Med god grund, ganske vist, men den dagsorden endte med at skygge for visionerne for de næste fire år. Derfor er alt vi ved nu, at der i de næste fire år skal være en anden politisk kultur end de forgangne fire.

2021 handlede om kriser. Om inhabilitet. Om tætte relationer. Om huse. Om politikerlede. 2021 blev året, hvor hver enkelt politiker blev sat under en lup og alle relationer blev endevendt. For var der den mindste tvivl om, hvorvidt der har været andet end politisk ideologi og et ønske om det bedste for Fredericia, ja så var det ud af vagten – eller som minimum skulle man i lang tid redegøre for alle tænkelige spørgsmål. Dele af det er på sin plads. Der var behov for en ny kultur, det er ganske vist. Historien taler for sig selv, der er sket ting, der ikke skulle ske. Men det løb af sporet. Debatten kunne ikke handle om andet. Uanset hvor mange der udtrykte et ønske om en ny politisk kultur, så kunne det emne fylde en hel debat. I modsætning til mange andre politiske emner, der nu skal fylde de kommende fire år ud.

2021 bød på fremgang i Fredericia. Fremgang på flere parametre. Der kom flere til byen, således at befolkningstallet nu er højere end nogensinde før. Der var fremgang i antallet af virksomheder, flere og flere vælger store byer fra og Fredericia til. Placeringen er bare unik tæt på alt. Virksomhederne er tæt på pakkedistributionerne og motorvejene, befolkningen er tæt på vand, skov og natur uanset hvor i kommunen man bor. Det gik også godt for kommunens økonomi. Igen har man kunnet præsentere en robust kommunekasse på trods af enorme anlægsinvesteringer og et maksimalt budget på servicerammen.

2021 bød som sagt på kommunalvalg. Det bød på genvalg til nogle og andre der måtte lukke og slukke deres byrådstelefon og aflevere den. Det blev til tre nyvalgte partier i byrådet, dog et enkelt, der har været repræsenteret i noget af seneste periode efter et partiskifte. Kommunalvalget viste, at der var et ønske om nye medlemmer, men samtidig også at en række af de tidligere medlemmer fortsat har vælgernes tillid. Der blev nye partier med store stemmetal, Konservative bragede ind med to mandater – og Enhedslisten var meget tæt på at hente et ekstra. Det var tæt hele valgnatten, ja faktisk så det længe ud til et blåt flertal. Der blev løbet rundt og selvom de selv benægter det, så var konstitueringen nok mere eller mindre på plads. Men med ét kom resultaterne fra de to største stemmesteder – og så var der atter rødt flertal.

2021 bød på lange forhandlinger. Det skulle tage Steen Wrist en rum tid før han ville kalde sig for borgmester. Han turde ikke selv kalde den på valgnatten, selvom der ellers var et rødt flertal. Han ville gøre alt for at få en bred konstituering. Dette betød, at pressen måtte vente længe. DR, TV2, Ekstra Bladet og selvfølgelig de lokale medier havde lange aftener og tidlige morgener, før det blev meldt ud, at de nok skulle sige til når tid var. De tog sig den nødvendige tid til at sikre et politisk flertal, der ikke blot udgør et flertal, men faktisk alle 21 byrådsmedlemmer. Alle partier kunne se sig selv i konstitueringen.

2021 rinder ud. Der er ikke flere politiske aftaler, ja altså der kom jo kun én eneste politisk aftale i 2021. Det har formentlig været svært at være borgmester, men ikke fordi det politiske håndværk var svært, snarere fordi det handlede om alt andet end politik. Jeg håber, at 2022 bliver et år med færre skandaler og mere politik.

Skriv en kommentar