I 2020 blev der i alt solgt 198.132 antal personbiler i Danmark. Salget af grønne opladelige biler blev over tredoblet, og er nu på rekordhøjt niveau.

”2020 blev året, hvor danskerne for alvor begyndte at tage den opladelige teknologi til sig. Salg af grønne opladelige biler steg markant, og vi forventer at bilsalget i 2021 vil fortsætte på den grønne bølge” siger Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører og fortsætter:

”December blev første gang elbilsalget oversteg 3.000 solgte enheder på en måned, men jeg overbevist om, at der ikke går længe, før vi ser rekorden slået igen.”

Udsigten til nye afgifter satte drøn på bilsalget

Det var ikke bare de grønne biler, der havde medvind i december. Også det generelle personbilsalg havde fart på, og det månedlige salg oversteg for første og eneste gang i 2020 20.000 nye biler med 22.739 nyregistreringer.

Da det stod klart, at det nye afgiftssystem ville træde i kraft d. 18. december 2020, fik de danske bilforhandlere rigtigt travlt, og der blev indregistreret knap 3.900 nye personbiler på sidste dagen for de gamle afgifter.

Det høje personbilsalg i december skal ses i lyset af, at mange forbrugere givetvis har ventet på vished om det nye afgiftssystem. Den vished fik forbrugerne og branchen endelig i starten af december, og det afspejlede sig også i bilsalget.” siger Mads Rørvig

Afgiftsændringen med virkning fra 18. december behandles stadig i Folketinget, og forventes vedtaget endeligt i det nye år.

Corona satte sit præg på bilsalget

Som med som mange andre brancer, blev bilsalget også påvirket af salget i 2020. Det samlede bilsag lægger ca. 12 procent under 2019, hvilket primært skyldes tilbagegangen i marts, april og maj måned.

”Coronavirussen gør desværre, at det samlede bilsalg er lavere end året før. Dog kom bilsalget tilbage på normalt niveau efter sommerferien, og tog for alvor fart i slutningen af året. Vi må også forvente at starte af 2021 vil været præget af nedlukningen, selvom mange bilforhandlere har flyttet salget elektronisk.” siger Mads Rørvig

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer