Redaktionen har været Fredericia AVISEN et helt sammenhængende år derfor vil vi starte en ny tradition. Vi ser tilbage på et billede fra, hver måned med en tilhørende historie.
Januar

Patrick Viborg Andersen er udover at være sportsjournalist på Fredericia AVISEN en passioneret fodboldelsker. Han drog til det fodboldpassionerede støvleland for at opleve AC Milan mod S.S. Latzio på San Siro. Det kom der flere artikler om, blandt anden denne om stil og bagsiden i Milan.
Billedet er af Galleria Vittorio Emanuele II som er det ældste aktive shoppingcenter i Milan.
Februar

I februar stiftede vi bekendtskab med Amati og Dorado Schmitt Quintet på Tøjhuset. De var vaskeægte sigøjnere og stolte af deres herkomst. Dorado som er på billedet blev fanget af linsen spillede violin i verdensklasse.
Marts

Fredericia har haft besøg af en imponerende kunstsamling af skulpturer fra Jens Galschiøt. Det havde sat sit præg på bybilledet i flere måneder, men denne dag vi tog billedet, skulle de mange skulpturer til et galleri i Svendborg. Det er også kunstneren Jens Galschøit, som har lavet Guldkalven på Rådhuspladsen.
April

I april besøgte vi BT-Centralen og tog dette foto af indehaver Bent Hegelund. Supermarkeder er en stor konkurent til de legendariske blad og tobak kiosker, selvom de begynder at dække deres tobak af. Der er noget retro og tidslomme over dette foto.
Maj

Cross Training Fredericia. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN
Cross Training Fredericia havde indtaget Kanalbyen og trænede i det fri. De havde bygget flere svære forhindringer/øvelser så Fredericias borgere kunne se hvad crossfit var. Denne ungen mand blev fanget, mens han nærmest ubesværet svingede sig over kanalen.
Juni

Juni var en svær størrelse, der var studenter, Rock under Broen, Sommerrock og sidst men ikke mindst VM i fodbold. Rådhuspladsen var forandret til en rød og hvid festplads med græs til kæmpe fornøjelse for byens borgere. Der var masser af gode billeder i juni.
Juli

Man kan ikke sige juli i Fredericia uden at nævne 6. Juli, men det var også flere arrangementer, der skilte sig ud som Metal Magic Festival og Rockabilly arrangement. Sørgemarchen blev veldokumenteret, se billederne her.
August

August bød på en af de sidste koncerter ,som Kim Larsen nåede at spille, det blev foran et kæmpe publikum i Kastellet. Fredericia AVISEN var med på første række og tog et af de sidste billeder, der blev taget af hele Danmarks Kim Larsen.
September

September bød på en fantastisk rejsefortælling, en mand på cykel helt fra Taiwan ruller ind i Jyllandsgade. Læs historien, der er for god og dyb til få linjer her.
Oktober

Hvis rejsehistorien om Jacky Chan ikke var spændende nok, så blev mødet med Harriet Kjær mindst ligeså spændende. Hendes power i billedet får fæstningsbyen til at blegne i baggrunden. Bliv klogere på denne superwoman her.
November

Et af novembers store højdepunkter er Julemandens ankomst, et kæmpe tilløbsstykke i kulden og mørket. Et af de helt store hits og tendenser er lys i alle afskygninger, vi fangede denne ungersvend med en fancy lysende brille ved Rådhuspladsen.
December

Da december gik op i røg og advarselssirenerne lød over fæstningsbyen. Fredericia AVISEN var på pletten og viste, at vi er meget mere end et lokal medie. Tak for at følge os og vi glæder os til at se hvad Fredericia bringer os af nyheder i 2019.