En million danskere har allerede bestilt deres feriepenge i løbet af de første 24 timer. Nu er 20 milliarder kroner sendt til udbetaling.

Der har været stor interesse for at få udbetalt de op til tre ugers indefrosne feriepenge. Allerede på det første døgn efter systemet åbnede tirsdag morgen har en million danskere været inde på borger.dk og bestilt deres penge.

ATP har sendt over 20 milliarder kroner til udbetaling. Beløbet er før skat. Der er mulighed for at bestille pengene frem til 1. december.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

– Det glæder mig, at så mange allerede har bestilt deres penge. Jeg tror og håber, at mange danskere vil bruge en del af pengene på forbrug, så der kommer mere gang i omsætningen rundt omkring i landets virksomheder. Der er et stort behov for, at de får mere at lave i denne svære tid.

– Jeg og regeringen skal ikke diktere, hvad danskerne skal bruge deres penge på. Men for at missionen skal lykkes, så er det vigtigt, at pengene kommer i omløb. Jeg appellerer derfor til, at man bruger en del af feriepengene fx i de lokale forretninger og restauranter, så vi også hjælper de danske virksomheder.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer