En 20-årig mand fremstilles lørdag eftermiddag ved retten i Odense, efter at han er blevet sigtet for fire røverier. Det ene af røverierne skete på Hannerup Brovej i Erritsø søndag den 24. maj, hvor en 37-årig fredericiansk mand havde aftalt med en køber at mødes på Hannerup Brovej, da han havde en iPhone 6 til salg. Men i stedet for blev den 37-årig mand mødt af to maskeret mænd, der truede ham med en kniv og en peberspray til at udlevere sin iPhone. Den 37-årig mand nåede dog at flygte fra stedet, men blev sprøjtet i ansigtet med en peberspray.

Den 20-årig anholdte er blandt andet også blevet sigtet for at lave samme nummer på Fyn, hvor en mand med sin 12-årig datter troppede op på Eskelundsvej ved Båring Strand for at købe en iPhone 6. Der blev de truet med et sværd til at udlevere 1.000 kroner.

Anklagemyndigheden har begæret lukkede døre ved lørdagens grundlovsforhør, da der er en medgerningsmand på fri fod.