Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier.

Foruden efterlysningen af to overfaldsmand fra et groft overfald af en cyklist i fredags havde Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd yderligere to punkter på døgnrapporten

Mandag klokken 03:54 blev en 20-årig mand fra Hedensted standset i Danmarksstræde. Manden blev rutinemæssigt standset, og det viste sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer, og blev sigtet for det. Bilen blev efterfølgende ransaget, og der fandt man falske pengesedler. Det drejer sig om 94 1000 kr.-sedler og 13 stk. 500 kr.-sedler. 

I den forbindelse blev den 20-årig mand fremstillet i grundlovsforhør igår, og han er foreløbig varetægtsfængslet frem til den 26. oktober. I mellemtiden skal politiet efterforske om det er den 20-årig mand, der har lavet pengesedlerne.

Der er også skrevet en hastighedssag. Det skete på den sønderjyske motorvej ved sammenfletningen ved Skærup i nordlig retning. Episoden fandt sted mandag klokken 20:24, hvor en personbil blev målt til en gennemsnitshastighed på 185 km/t i en 110 km/t-zone. Føreren af bilen er en 28-årig mand fra Gedved.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer