En 20-årig mand fik torsdag aften hjælp af en ambulanceredder i Vejle, men pludselig blev han voldelig.

Der var ingen episoder fra Fredericia på dagens første døgnrapport, men det var der til gengæld fra Vejle og Kolding.

– Torsdag klokken 23:35 sendte vi en ambulance til Grønnegade i Vejle, da der var en 20-årig mand, som var ukontaktbar. Ti minutter senere anmodede ambulancen om hjælp, da manden gik amok på stedet. Han tildelte en ambulanceredder et knytnæveslag og sigtes for vold mod nogen i offentlig tjeneste. Han røg til afrusning i nat og blev løsladt her til morgen efter endt afhøring, siger vagtchef Jørn Bystrup og kommer ind på en episode, der fandt sted i Kolding i nat:

– På Nicolaiplads blev en mand udsat for røveri af tre udenlandske mænd, der ville have hans jakke, men han sagde nej og hævede i stedet penge til dem. Manden var så meget i chok, at det er et sparsomt signalement og han skal derfor genafhøres, siger Jørn Bystrup.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer