Forside Fredericia 2. Påskedag – Hvad kommer der i dit TV?

2. Påskedag – Hvad kommer der i dit TV?

DEL
Grafik: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN vil prøve at fremhæve, hvad der kommer på fladskærmen, fjerneren eller bare tv’et. Tag et hvil på sofaen til en god film, eller saml familien til hygge, når den travle hverdag er sat for døren.

2. Påskedag

Så er vi nået til 2. Påskedag og det er den sidste helligdag i denne her omgang, hvis du er udmattet og har fået nok af påsken. Så kommer her et par gode bud til et kig i tossekassen.

Men kender godt, at være noget til sidste dag i ferien eller dagen efter en fest, der kan tv ofte hjælpe en på vej, men det er ikke tilfældet med programmet i dag. Hvis man ikke er til sport, ser det lidt stramt ud. Vi skal frem til sent, før mine anbefalinger begynder at regne ned. Så mit forslag til børnene i dag er giv dem fritid på iPad eller telefon. YouTube har altid åbent og der kan de sagtens finde deres yndlingsserie eller klip.

Catch Me If You Can – TV3+ kl. 21.30

Ved hjælp af charme og geniale forklædninger svindler storsvindleren Frank Abagnale sig til millioner af dollars i 26 forskellige lande. Inden han er 18 år gammel “arbejder” han som læge, advokat og andenpilot i et større amerikansk flyselskab. Den unge storcharmør og forklædningsmester laver dog også checkfalsknerier i den store stil, så FBI sætter agent Carl Hanratty på sagen. Nu starter en langvarig menneskejagt verden over.

Det er en fantastisk film, der er noget James Bond over Leonardo De Caprio, som spiller en fusker af guds nåde. Det gør det bestemt ikke dårligere, at han har en velspillende Tom Hanks i nakken hele filmen igennem.

Django Unchained – TV2 kl. 22.10

Der er igen Quentin Tarantino på programmet, kan man lide ham, så er man også klar til en lang film, der ikke skuffer. Quentin er mildest talt ikke som nogen andre instruktører og i westerngenren er han tilpas godt hjemme. Django Unchained er meget voldsom og som altid er der en masse store skuespillere på castet. Ofte står skuespillere i kø, når Tarentino kalder.

Slaven Django møder den tyskfødte dusørjæger Dr. King Schultz, som er på jagt efter lovovertrædere, så han kan få dusør for dem. Den uortodokse Schultz køber Django på betingelse af, at han vil få sin frihed, så snart de har fanget eller dræbt nogle efterlyste brødre. Da opgaven er løst, frigiver han Django, hvorefter de to mænd beslutter sig for at fortsætte samarbejdet. Django er fokuseret på sin egen plan om at finde og redde sin kone Broomhilda. I den søgen møder makkerparret den eftersøgte Calvin Candie, ejeren af den berygtede plantage, Candyland. De finder også Broomhilda, men deres plan om at befri hende afsløres, og så vil volden ingen ende tage.

Det var de sidste anbefalinger i denne påske, vi håber naturligvis, at alle vores læsere har haft en god påske samt feriedage.

http://bit.ly/LethiFredericia
Skal du med? Så klik her, og få foredrag, MAGNUM-is og bobler med i købet.
DEL