Fredericianske Emma Larsen var på kontrakt i ligaklubben TTH Holstebro, men hun har valgt at indstille karrieren grundet en skade. Fredericia AVISEN har mødtes med Emma Larsen, hvor hun fortæller hele historien bag karrerestoppet.

Emma Larsen spillede som ungdomsspiller i FHK og var en, som man ventede ville få en stor karriere i målet, hvor hun med den rette udvikling måske kunne vogte målet på landsholdet.

Sådan skulle det ikke gå. Emma Larsen var hjemme i Fredericia på familiebesøg, og i den forbindelse har Fredericia AVISEN mødtes med Emma, som fortæller om baggrunden for sit karrierestop.

“For fem år siden sprang jeg en muskelsene i mit baglår. Jeg fik genoptrænet den, men så fik jeg en fibersprængning for to år siden, og jeg troede, at den var helet fint. I oktober sidste år skete det igen, hvor jeg fik mega ondt. Jeg fik en ordentlig scanning, og kom også på Silkeborg Privathospital, og der fandt vi ud af, at det var mere slemt, end vi troede. Det viste sig, at det var arvæv, som var vokset helt forkert sammen. Det er helt inde under hinanden, så det er groet helt forkert sammen,” siger Emma Larsen.

Hvordan startede hele skadesforløbet?

“I Fredericia fik jeg den helt store skade, hvor jeg blev tilkoblet en fysioterapeut. Jeg kom tilbage, og alt var fint. Jeg spillede efterfølgende i tre år uden problemer. Lige inden jeg skulle skifte til Silkeborg-Voel fik jeg min anden fibersprængning, og da det var midt i et klubskifte fik jeg nok ikke genoptrænet ordnetligt. Jeg passede ikke på, fordi jeg følte, at jeg skulle bevise noget,” siger Emma.

Fortryder du det?

“Jeg ville ikke kunne have gjort så meget andet, for da jeg skiftede til Silkeborg-Voel følte jeg, at jeg var glad. Hvis jeg havde tjekket var jeg måske ikke helt klar, og der skulle have gået mere tid,” forklarer Emma.

I sommeren 2018 skiftede Emma Larsen til TTH Holstebro, som virkelig troede på hende og gav hende en tre-årig aftale, men skaden kom igen.

“Fysioterapeuten passede godt på mig, og da jeg fik den i oktober, kom jeg tilbage i december og trænede fuldt med, men jeg havde ondt. Vi talte om det, men når man scannede det kunne man intet se. Det viste sig så, at der var hul i musklen. Til sidst var det så slemt, at jeg ikke kunne gå op af trappen,” siger Emma.

Hvad sagde lægerne?

“De sagde, at skaden var så slem, at det var en karrierestopsskade, det troede jeg også. Det var overvældende, og jeg troede, at det bare var mig, som var pylret, men jeg fik at vide, at det ikke var særlig godt,” siger Emma.

Hvad tænkte du, da du fik meldingen?

“Jeg kunne slet ikke tænke. Hele verden brød næsten sammen. Jeg har spillet håndbold i 13 år, og gået til det næsten hver dag i alle årene. Jeg har ikke gået til fester, så det har virkelig været på højt plan. Det var mærkeligt for mig, og der gik en del uger, hvor jeg tænkte over, hvad jeg gerne vil i fremtiden,” siger Emma.

Hvad får du tiden til at gå med nu?

“Nu er jeg jo stoppet, så jeg har slugt det. Jeg bor i Holstebro, og flytter tilbage til Fredericia i maj, og så tror jeg, at jeg skal holde et sabbatår og finde ud af, hvad jeg vil. Jeg har stadig mit job i Holstebro, og der er vi nogle piger på holdet, som arbejder sammen, og ellers genoptræner jeg. Jeg kan godt have de dage, hvor jeg tænker ‘fuck hvad skal jeg?’, men man skal fremad og se de nye døre, der åbner sig.” siger Emma.

Hvilke fordele ser du?

“Jeg kommer til at kunne ses mere med mine veninder og venner, hvor jeg altid har sagt nej til cafédates efter skole, eller den fredag, hvor alle vennerne samles. Generelt set har jeg ikke været den store festdame, så det ligger ikke så meget til mig med at feste,” siger Emma.

Tæppet blev revet væk

Trods sit karrierestop nåede Emma at få flere oplevelser, som hun ser tilbage på.

“Det vildeste var nok en DHF-samling med U19-landsholdet, hvor jeg fik første landskamp som ungdomsspiller mod Norge. Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Det er derfor, at det er svært at sidde her nu. Planen var, at jeg skulle være ligamålmand og til en storklub. Tæppet blev revet væk under mig,” siger Emma.

Som anden års U18-spiller skiftede Emma de trykke rammer i FHK ud med Silkeborg-Voel, og det var også et skridt op i hendes karriere.

“Jeg var så glad for at spille i FHK, men som anden års U18 ringede Silkeborg-Voel og ville tale med mig. Jeg skiftede der til, fordi de havde kigget en del på mig, og fordi jeg havde brug for, at nogen andre så mig. Jeg gik i 3.G der, så jeg var presset. Min far kørte mig til og fra træning. Året efter skrev jeg under på en tre-årig aftale med TTH, og så var der virkelig ro på. Jeg troede, at jeg vidste, hvad der skulle ske, men så skete det her,” siger Emma.

Hvordan reagerede familien på det?

“Det første stykke tid brugte jeg på at tale med min familie om det. Det var også hele deres liv – de har været vant til at se håndbold, og har fulgt mig i alle årene. Det var også lige deres liv, som nu skal laves om, så vi har haft mange lange og gode snakke om det,” siger Emma.

 Det er dog ikke helt givet, at Emma har kastet med en håndbold for sidste gang.

“Jeg har tænkt på at blive håndboldtræner. Jeg er kun 19 år, men jeg har spillet i så mange år, at jeg har noget erfaring at give videre. Så kan jeg også forblive en del af håndbolden på den måde,” lyder det fra Emma.

https://www.facebook.com/JensJonatanSteen/