En 18-årig mand fra Fredericia blev i nat klokken 00.36 udsat for røveri i en baggård ved diskotek One i Bjergegade i Fredericia. To drenge, der begge er 16 år og fra henholdsvis Søborg og København S, truede og slog den 18-årige mand til at udlevere pung og andre værdigenstande.

– De to 16-årige drenge slog den forurettede flere gange med en flaske. De skulle også have truet ham med en kniv. De to drenge har været til afhøring, men vi savner vidner, som har set røveriet, oplyser vagtchef Martin Rasmussen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Du kan kontakte politiet på tlf. 1-1-4.

De to 16-årige blev løsladt efter afhøring hos politiet.