Politiet stoppede fredag klokken 17.23 en personbil på Olgas Vej  i Vejle. Bag rattet sad en 18-årig ung mand fra Billund, som havde indtaget for meget alkohol til at måtte køre bil.

– Der er også mistanke til, at den 18-årige var påvirket af hash. Han blev derfor anholdt og taget med til afgivelse af en blodprøve, oplyser vagtchef Morten Vegger fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.