En 18-årig mand blev i nat klokken 02.28 umotiveret overfaldet af 2-3 personer i Jernbanegade i Kolding. Den 18-årige blev slået i ansigtet med knytnæveslag og spark.

– Den unge mand fra Kolding fik skader ved øjet og hagen, og blev efterfølgende behandlet på skadestuen, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Politiet har ingen oplysninger om de tre overfaldsmænd.