Forside Danmark 18 år og førstegangsvælger

18 år og førstegangsvælger

DEL
Emilie Fabricius glæder sig til valget. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Emilie Fabricius glæder sig til valget. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

18-årige Emilie Fabricius blev 18 i februar, og dermed får hun hele to valgkort i hænderne i 2019. Fredericia AVISEN mødte den unge fredericianer til en snak om det at være ung i Fredericia, men også til en samtale om ungdomslivets muligheder og udfordringer.

Emilie Fabricius er født og opvokset i Fredericia. Hun går i dag i 2. HHX i Vejle efter endt skoletid på Fredericia Realskole. Skolemæssigt er det matematik, mennesker og kultur, der inspirerer hende. Fritidsinteresserne har været mange, men svømning og spejder, har hun gået til.

I dag er Emilie frivillig i Ungdommens Rødekors i Fredericia, og herfra tager hendes verdensbillede også udgangspunkt.

“Jeg sætter meget fokus på mennesker. Det er jo i virkeligheden mennesker, der betyder noget, samt det at passe på vores planet. Her til valget, hvor jeg skal stemme for første gang, er der meget nyt at sætte sig ind i. Jeg må indrømme, at det har ikke interesseret mig før, men det gør det nu. Det er sådan noget, man skal sætte sig ind i” fortæller Emilie og fortsætter:

“Det er en stor opgave, man får ved at kunne stemme – for mig, der gerne vil være med til at påvirke samfundet, føles det spændende. Jeg glæder mig faktisk til at tage mere del i samfundet – ren politisk, ikke som politisk aktiv, men som borger.”

Hvilke emner interesserer dig?

“Miljø og klima er højt placeret på min dagsorden. Det er det for mange unge. Vi skal tænke på, at vi skal give det hele videre på et tidspunkt. Det er f.eks. tankevækkende, hvor meget plastik, der er i havene. Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på det lige nu. Vi bliver nødt til at gøre noget. Vi skal stoppe med at smide med affald i naturen,” siger Emilie og uddyber:

“Hvis man handler, så kan man f.eks. have et net med i stedet for en pose, eller bruge posen flere gange. Det kan også være, at man kun behøver een pose, hvis man pakker sine varer godt, i stedet for to poser. Det er også noget, som alle læser og ved, men få taler desværre direkte om det.”

Nu nævnte du, at kultur og mennesker betyder noget for dig i skolen, kan du uddybe det?

“Ja, det kan jeg. Det er nok børn og unge, som interesserer mig mest. Jeg har hjulpet til i Ungdommens Rødekors. Her ser man meget, men det er vigtigt at kunne gøre en forskel for børn. Jeg synes alle skal have de samme muligheder for at blive til noget. Jeg bliver ked af det og ramt, og føler, at man skal gøre noget, når jeg ser børn eller unge, som ikke har det godt. Det burde være samfundet, der gjorde mere ved de forskellige problemstillinger, men det er mere og mere organisationer som vores, der gør noget”, siger Emilie og fortsætter:

“Det er også okay, vi skal både som organisation og mennesker hjælpe hinanden, men der er en række problemstillinger, som jeg mener burde placeres i samfundet til trods for vores eksistens.”

Du nævnte også uddannelse?

“Ja, det gjorde jeg – det fylder naturligvis meget hos mine venner og mig lige nu. Jeg synes desværre, at der er en for stor vægt på faglighed i vores samfund og ikke mindst det, at det hele tiden skal være bedre og bedre. Det stopper aldrig. Det er fint, der er krav, men nogle gange bliver det for meget. Der skal hele tiden være noget, vi skal gøre endnu bedre. Karakterne skal være høje og fraværet lavt”, siger Emilie med brændende lys i øjenene.

Hvad gør det ved dig og dine venner?

“Vi bliver generelt presset. Der er ikke plads til at være ung. Skolerne har også travlt med at få os videre i systemet. Vi skal endelig ikke tage et sabbatår – og skolerne har naturligvis den holdning ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, og fordi vores politikere og virksomheder skriger på arbejdskraft, men var det ikke bedre at få en god, moden og selvstændig arbejdskraft, end at få maskiner, der er gået lige igennem systemet? Hvis jeg f.eks. tager et sabbat år, vil jeg måske arbejde et år i udlandet. Det er jo ikke fordi, at man bare skal nyde og nyde. De unge ved godt, at man skal arbejde for at kunne nyde, men det virker ikke som om, at de mere “voksne” anerkender dette”, siger Emilie.

Hvad synes du, samfundet skal gøre så?

“Jeg drømmer nok om et samfund med mere tid til mennesket og livet. Et samfund, hvor vi tager det langsommere. Hvad er det, vi skal nå? Og hvorfor? Vi unge er også selv med til at gøre det værre. Det digitale samfund presser os også. Får vi likes nok, får vi følgere – det presser os som generation, her skal vi selv sige stop, selvom det er svært, og så skal man have lov til at begå fejl, og lære af de fejl. Man skal også have lov til at vælge den forkerte uddannelse, hvis man opdager det undervejs, men det synes mange “ældre” ikke. De glemmer, at mange gik på SU i 8-9 år og læste alt muligt – og udviklede sig i “gamle dage”. I dag er de måske højtuddannede og højtlønnede, men os, vi skal bare videre i en fart”, siger Emilie.

Da vi taler EU, blive Emilie stille.

“Jeg ved det godt. Jeg har en opgave, når det kommer til EU. Jeg skal nå at sætte mig meget mere ind i EU, og hvad EU er. Jeg har nok fokuseret på Folketingsvalget, men jeg vil øve mig på EU også. Jeg ved godt, at EUs rolle er stor og vigtig”, fortæller Emilie og fortsætter:

“Der er mange ting, vi skal forholde os til. Når jeg hører om skattepolitik, så står jeg ofte af – men det er jo fordi emnet ikke er så relevant for, hvor jeg er i livet. Det er klima for mit vedkommende, og det er nok det tætteste, vi kommer på et ungdomsopgør. Det er godt, at unge mennesker siger deres mening. Det kan jeg godt lide.”

Når det kommer til meninger, så håber Emilie også, at debattonen kunne blive lidt bedre.

“Folk skal have lov til at sige deres mening, men jeg bryder mig ikke om dem, der svarer grimt tilbage. Der kan man godt holde sin mening for sig selv – eller tænke før, man trykker send: “Vil jeg sige det her ansigt til ansigt”, siger Emilie med et smil.

Hvordan er det at være ung anno 2019?

“Det er fedt, men der er et pres, det må man lægge fra sig. Man har mange muligheder, og der er så mange ting, man kan, men det er ikke bare happiness, der er også udfordringer”.

Emilie og jeg har haft en god snak og hun glæder sig til valget. Samtalen med Emilie, var første del i serien om de unge førstegangsvælgere. Kender du en førstegangsvælger fra Fredericia, som vi skal tale med, så tøv ikke med at skrive til redaktionen på ad@fredericiaavisen.dk

https://www.billet.dk/john-rasmus-bjerg-i-en-hyldest-til-john-mogensen#bio
Skal du med til en folkefest? Så klik her (Annonce)
DEL