Forside Børn 1500 elever i Fredericia Idrætscenter, da Den Kreative Skole byggede en by

1500 elever i Fredericia Idrætscenter, da Den Kreative Skole byggede en by

DEL
Den Kreative Skole performer: "Vi kan bygge en by".

Generalprøven – dagen før premieren, der summes i Fredericia Idrætscenter. I indgangspartiet strømmer det ind med skolebørn fra hele Fredericia, og der er rigtig mange børn, så mange, at hallens personale for en stund, må kigge væk fra computeren, stoppe arbejdet og bare vente til logistikken er på plads.

Den Kreative Skole: Vi skal bygge en by. Koncentrationen var stor, og der er gået mange øvetimer forud for dagens generalprøve. Foto. Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Det er i Hal 5 og 6, at en kæmpe scene med plads til 500 elever, en særligt opbygget tilskuertribune med plads til 1000 mere, danner rammerne for dagens generalprøve på Den Kreative Skoles,” Vi kan bygge en by”. Og der sidder de så på scenen, de kreative talenter fra Fredericia. I alle former, inden for musikkens instrumenter og stemmerne fra koret pakket ind i et unikt setup med lys, lyd, røg og effekter. Det er virkelig spændende, og når strygerne spiller, eller koret tryller, så er man stille og nyder det. Kunst, kultur, sang, kreativitet, sanser – ja, alt er i spil.

Der blev sunget til den store guldmedalje.   Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Der blev sunget til den store guldmedalje. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Det er kulminationen på mange øvetimer, der den sidste har taget fart med prøver fra mandag til torsdag i Fredericia Idrætscenter.

Teksterne af Eva Chortsen og musik af Jakob Høgsbro, der også dirigerer opførelserne. Værket handler om Fredericias værdier og historie, og de 51 minutter forestillingen varer, fik de unge skoleelever, som var publikum en oplevelse ud over det sædvanlige.

Der var også kælet for de visuelle detaljer. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Fra idé til virkelighed

Ideen til en forestilling for hele skolen opstod på et lærermøde på Den Kreative Skole i januar 2017, hvor koordinator og underviser i dans, Sara Lindhardt, fremlagde sine tanker. ”Jeg lagde mærke til, at mange elever på skolen ikke har fornemmelse af de mange andre kunstformer, fortæller Sara Lindhardt, ”Hvis man for eksempel går til musikalsk forskole i Taulov, så mærker man ikke, at man er elev på en skole, som også tilbyder undervisning i mange instrumenter, garde, drama, billedkunst, dans og musical. Eller at Den Kreative Skole rummer elever i så mange aldre”, sagde Sara Lindhardt i januar.

Der blev klappet igennem, da forestillingen var slut og igen var der lyd gennem hele Fredericia Idrætscenter, da eleverne skulle fragtes retur til skolerne.

Der var stilhed, da eleverne så deres kammerater fra Den Kreative Skole i spotlyset. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

I morgen går det løs

I morgen kl.13.00 og 15.00 står de kreative elever på scenen til premiere, og går det som, da Fredericia AVISEN var forbi, bliver det en stor dag for både tilskuere og de medvirkende. Stoltheden lyste i alt fald ud af underviserne på skolen, der nød dagens forestilling.

bit.ly/LethiFredericia
Skal du opleve legenden i Fredericia? Så klik her
DEL