I omegnen af 150 personer havde mandag formiddag indfundet sig i Fredericia Idrætscenter i hal 5 og 6, hvor der blev afholdt puls og styrke i forbindelse med Idræt i dagtimerne.

Fredericia AVISEN har tidligere skrevet om, at Idræt i dagtimerne mærker fremgang, og det særligt kan måles i forbindelse med puls og styrke.

Derfor besluttede jeg mig som sportsredaktør for at tage turen i Fredericia Idrætscenter for at se, hvor mange, der var friske og frejdige mandag formiddag.

Allerede, da jeg parkerede bilen ude foran, blev jeg glad indeni. Der var mange biler på p-pladsen, og det måtte betyde, at der var en del mennesker i hal 5 og 6, hvor der var opsat et podie til instruktøren i midten mellem de to haller. Og ganske rigtigt, det anslås, at der var i omegnen af 150 at finde til puls og styrke denne mandag.

Opvarmningen til puls og styrke. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Der var glædeligt at se, at der var plads til alle typer. Det har også hidtil været mit indtryk af Idræt i dagtimerne, at der er plads til alle. Lige fra den person, der er i gang med at genoptræne, til den aktive type, som gerne vil hold sig i gang.

Instruktøren var god til at få alle med, og deltagerne nød den lille time, som puls og styrke varede.

Se her en film af opvarmningen til puls og styrke:

Udover puls og styrke er der også et væld af andre muligheder hos Idræt i dagtimerne. Man kan blandt andet spille badminton, bordtennis og benytte sig af fitness-centret i Fredericia Idrætscenter. Derudover er det også muligt at tilmelde sig forløb som vanegymnastik, og der er også fornyligt blevet oprettet blød volley, der snart vil blive introduceret til Idræt i dagtimerne.

Mulighederne er mange, og det er dejligt at se så mange aktive i Fredericia Idrætscenter, som fremstår som det dét er, folkets hal.

Om Idræt i dagtimerne

​Idræt er andet end konkurrence – Idræt er først og fremmest samvær med andre mennesker. Idræt i dagtimerne lægger derfor vægt på samværet, idet alle aktiviteterne er på motionsbasis. Derfor er det ingen forudsætning, at du tidligere har dyrket idræt.

​Så har du lyst til at møde andre mennesker og samtidig bruge din krop og dyrke motion – ja så er “Idræt i dagtimerne” lige noget for dig.

Idræt i dagtimerne henvender sig til ALLE SOM HAR FRI I DAGTIMERNE: skifteholdsarbejdere, efterlønsmodtagere, arbejdsledige, pensionister m.fl. Kort sagt alle, der har fri i dagtimerne.

https://www.byensrens.dk/
Annonce