Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Politikommisær Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi stod for dagens briefing. Han kunne fortælle om to indbrud og et færdselsuheld.

Mellem tirsdag kl.21.30 og tirsdag kl.8.00 er bagdøren hos FDFs klubhus på Skovvej brudt op. Der er umiddelbart ikke stjålet noget. Det blev der derimod på Asser Jensens Vej, hvor en gerningsmand har knust et soveværelsesvindue, for derefter at gennemrode hele huset, åbne skabe og skuffer. Der er blandt andet stjålet smykker og kontanter. Værdierne er ikke endeligt opgjort.

Færdselsuheld

I krydset mellem Taulov Kirkevej og Jens Hansens Vej blev en 15-årig knallertfører påkørt af en 36-årig bilist, da bilisten skulle svinge mod vest og knallertføren mod syd. Den 15-årige måtte en tur på skadestuen, men heldigvis slap han med skrækken.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Skriv et svar