Fredericia AVISEN er forbi Kop & Kande for at høre om en aften med bagværk og inspiration. Onsdag den 2. maj klokken fra klokken 18 er der kundeaften med Fru Sød med bageriet i fokus.

Klokken 18 onsdag aften starter demonstrationen, hvor Fru Sød slår vejen forbi Fredericia og inspirerer lokale bageglade kunder. Fru Sød har en blog med masser af gode råd, men det er noget andet at opleve kunsten live. Det får kunderne mulighed for når Anne Dorthe, som gemmer sig bag navnet Fru Sød, kommer forbi Kop & Kande i Midtpunktet, Vendersgade 1b. Fru Sød vil både demonstrere bagning og pyntning, og måske man i forvejen kan få lidt inspiration til bagningen på hendes blog.

Produkterne som demonstreres af Fru Sød kommer fra SweetKitchen. Jeg spørger Lise Møller, som er den ene del af venindeparret, som har butikken, om hvad der er af adgangskrav?

“Alle kan komme – vi slår dørene op for alle, der har lyst til at blive inspireret. Det bliver en hyggelig aften for både vores kunder og også for os personale”, siger Lise.

“Der vil efter demonstrationen være rabat på alle varer i butikken med hele 20 procent, det gælder dog ikke i forvejen nedsatte varer eller gavekort”, siger Lise.

Kop & Kande
Lise Møller – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Jeg skynder mig ud, da humøret er højt og jeg lige på kærlig vis er blevet truet med kagerullen, det ender dog med, at Lise stikker et stykke hjemmebag i hånden på mig, inden jeg går.

Både Lise Møller og medejer Helle Høyer er begge glade for at bage.

Læs en tidligere artikel om de livsglade veninder her