Den 14-årig tyrkiske dreng, Zeki Karagözoglu, drømmer om at drive sit talent langt med fodbolden. Han spiller for den tyrkiske klub Super Lig-klub, Antalyaspor, men han kunne godt se sig selv i Danmark som professionel fodboldspiller.

I sommeren 2019 tog Zekis karriere fart. FC Fredericias holdleder, Ugur Kocan, var i sit hjemland, som han besøger flere gange årligt, og i den forbindelse havde han spottet Zeki for en lokal klub og prikkede til dem.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Zeki endte derfor med at skifte fra en lille klub til Antalyaspor, hvor han nu træner fire gange i ugen, og det må være en drøm for en knægt som ham, der elsker fodbold.

Vi har mødt den 14-årig Zeki på FC Fredericias hotel, da de var på træningslejr i Tyrkiet.

Fodboldkarrieren startede Zeki som syv-årig. Det skete lidt ved en tilfældighed, starter han med at fortælle.

”Jeg så en klub spille, og så blev jeg nysgerrig og startede. Lige siden har jeg været helt vild med fodbold,” siger Zeki.

Til at starte med spillede Zeki på midtbanen, men med et skarpt venstreben blev han rykket ned som venstre back. Det er gået så godt, at Antalyaspor fik øjnene op for ham.

”Det har været hårdt at skifte til dem, da jeg træner meget mere. Jeg har skulle vænne mig til det, men det er godt for min udvikling,” siger Zeki.

Hvad drømmer du om som fodboldspiller?

”Min helt store drøm er klart at blive professionel. Det er det jeg træner for, og så må vi se hvor god jeg bliver,” siger Zeki med et smil og peger på favoritklubben Besiktas som en drømmeklub at spille i på sigt.

Hvad tænker du om at spille til Danmark?

”Det kunne sagtens være en mulighed,” siger Zeki.

Døren til Danmark er blevet åbent for Zeki, da trænede med Vejles U15-hold, der også var i Tyrkiet på samme tid som FC Fredericia. Og det var en stor oplevelse for ham at se, hvordan man lever i sådan et setup på en træningslejr.

”Det er spændende at se, og det er noget jeg får meget ud af,” siger den unge tyrkiske knægt.

Hvad siger dine forældre til at du nu sidder her?

”De er stolte over, at jeg har fået muligheden for at være her,” slutter Zeki Karagözoglu.

Med en lang dag forude, og mange indtryk, så siger vi tak for snakken til den talentfulde Zeki, som vi muligvis får mere at se til i fremtiden i Danmark, hvis drømmen bliver opfyldt.

Skriv et svar