SSI offentliggør dagligt antallet af danskere, der er smittet med covid-19. Det har længe været et helt afgørende mål for embedsfolkene og den danske regering, at så mange danskere som muligt skal lade sig vaccinere.

Bagved tallene kan man konstatere, at der er langt flere smittede blandt vaccinerede danskere end ikke-vaccinerede danskere. De sidste syv dage er 14.111 vaccinerede danskere blevet smittet med covid-19, mens antallet af smittede blandt ikke vaccinerede var 5.418. Der er således markant flere der smittes i gruppen af vaccinerede.

Regeringen har fornylig genindført coronapasset. Det betyder at der skal vises et gyldigt coronapas ved beværtninger, forsamlinger med mere. Hvis man er vaccineret har man automatisk et gyldigt coronapas.

Men de data SSI arbejder med viser, at de vaccinerede kan smitte videre. Spørgsmålet er derfor om coronapasset beskytter mod spredningen af covid-19. Før vaccinerne blev rullet ud, krævede man en negativ coronatest for at kunne have et gyldigt coronapas. Dette er ikke længere tilfældet for vaccinerede danskere.

Regeringen har sagt, at den ønsker at gøre livet svært for ikke-vaccinerede danskere. Men samtidig virker den nuværende strategi ikke til at inddæmme smittespredningen, der nu er på sit højeste niveau i et år.

Også hvad angår antallet af indlagte, er der grund til at være opmærksom på, at der er flest vaccinerede danskere, der er indlagte. De sidste 7 dage er der tale om 290 indlagte med ”fuld vaccineeffekt”, mod 184 indlagte der ikke er vaccineret.

SSI er fortsat meget optaget af at promovere vaccinekampagnerne, og der er meget lidt officiel stillingtagen til det store antal smittede blandt de vaccinerede danskere. Man formoder implicit at vaccinerne mister deres effekt over tid, hvorfor man netop nu udruller et tredje stik til vaccinerede danskere. Dette kan også være med til at forklare, hvorfor så mange smittes på trods af vaccinerne. Men det forklarer ikke, hvorfor man opretholder coronapasset som et middel mod smittespredning, uden at det kræver en negativ covid-19 test.

Til gengæld fortsætter SSI med at argumentere for vaccinerne som det eneste instrument til at stoppe covid-19 pandemien. Det har i 2020 og begyndelsen af 2021 vist, at nedlukninger af i sær skoler og uddannelsesinstitutioner, samt forbud mod forsamlinger, har været den eneste effektive metode til at nedbringe de høje smittetal.

– Data er efterhånden helt klare omkring effekten af vaccinerne – de virker. Og selvom vi kan se at effekten mod smitte aftager med tiden, så er man godt beskyttet mod at blive alvorligt syg og blive indlagt, siger Rebecca Legarth fra Statens Serum Institut.

Men selvom den enkelte vaccinerede kan få en bedre beskyttelse mod sygdom som følge af covid-19, tyder det ikke på at vaccinerne kan stoppe smittespredningen i samfundet.

Kilde: SSI, Statens Serum Institut

Skriv en kommentar