Optimismen blomstrer fortsat på boligmarkedet, og flere får troen på, at de sagtens kan sælge deres hus eller lejlighed. Derfor sætter flere nu deres bolig til salg. Fremgangen er den største, siden vi senest oplevede et fald i renten for tre år siden, viser nye tal fra Boligsiden.dk.

Ejere af villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidsboliger har én ting til fælles:

Markant flere har valgt at kontakte en ejendomsmægler med henblik på at få et ”til salg-skilt” i vinduet. Faktisk er der sat hele 26.569 boliger til salg i årets første kvartal. Det svarer til en stigning på 26,8 procent i forhold til første kvartal 2013, viser nye tal fra Boligsiden.dk.

“Under overskriften “markant flere sætter Deres boliger til salg” fra Dansk Ejendomsmæglerforening gemmer der sig nogle lokale tal for Fredericia, hvor der er godt gang i boligmarkedet. Udbuddet af villaer i Fredericia er faldet i april 2018 sammenlignet med samme måned året før. Her var tallet 355 stk. villaer til salg og i år er der i april måned ca. 303 villaer til salg. Altså et fald i udbuddet af villaer i Fredericia på 14 %,” fortæller Lars-Bo Ottesen fra place2live i Fredericia og fortsætter:

“Det passer meget godt med, at der er rift om de gode villaer í Fredericia og at sælgerne får tættere på udbudsprisen, hvis den er sat rigtigt fra start af. Sidst vi oplevede så megen fremgang, var i 2015, da den lave rente meldte sin ankomst. Flere faktorer får boligejere til at sætte villaen, rækkehuset, ejerlejligheden eller sommerhuset til salg. Alene det seneste år er antallet af nye boliger, som er kommet til salg, steget 6,9 procent.”

”Den generelle optimisme på boligmarkedet kombineret med den lave rente er de primære årsager, som får boligejere til at blive boligsælgere,” forklarer Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Læs videre efter annoncen

Region Sjælland og Syddanmark skiller sig ud

Samlet er stigningen i antallet af nye boligsælgere størst i Region Sjælland. De seneste fem år er antallet steget 39,7 procent mod et landsgennemsnit på 26,8 procent.

”Stigningen i antal boliger sat til salg ses i sammenhæng med, at det er blevet lettere for boligejerne at sælge deres bolig i Region Sjælland. Mange købere har nemlig fået øjnene op for, at de får mere for pengene ved at søge uden for Hovedstaden,” siger Birgit Daetz og fortsætter:

”Med den nye hurtigbane kan man snart komme ind til København på under en halv time, og det gør mange af byerne i Vestsjælland attraktive,” siger hun.

Ser man derimod isoleret på de seneste fem års stigning i antal fritidshuse sat til salg i årets første kvartal, indtager Region Syddanmark førerpositionen med en fremgang på 36,6 procent mod et landsgennemsnit på 29,7 procent.

Markedsanalysen viser også, at Fredericias ejerlejlighedsmarked stadig har det samme udbud som sidste år i april måned.

I dag er der ca. 32 stk. ejerlejligheder til salg i Fredericia og det var der også i april måned 2017.

“Det viser, at der trods alt, ikke er flere som sætter sin ejerlejlighed til salg i Fredericia – hvilket afviger fra landsgennemsnittet. Fredericias fritidsboliger er ligeledes status que mht. udbuddet ligesom ejerlejlighedsmarkedet. Sidste år i april måned var der seks fritidsboliger til salg i Fredericia og det samme er der pt. i 2018. Dog skal man huske, at området største del af fritidsboliger ligger i postnummeret 7080 Børkop,” siger Lars-Bo.

“Jeg håber på, at flere boligejere i Fredericia vil sætte til salg i den kommende tid og byens lokale ejendomsmægler fra place2live er altid parat med en gratis salgsvurdering. Så kan kunderne få klarhed over hvad Deres bolig er værd,” siger Lars-Bo.

Ejerlejligheder i Midtjylland stikker af

Retter vi fokus mod etageejendomme, er antallet af lejligheder, som er blevet sat til salg i første kvartal af 2018, steget eksplosivt i Region Midtjylland. 20,7 procent det seneste år for at være helt præcis.

”Det øgede antal lejligheder, som sættes til salg, skyldes især aktiviteten omkring Aarhus, som er en særlig attraktiv kommune at bosætte sig i for et bredt segment. Det gælder både studerende, unge par, familier og pensionister, der har solgt parcelhuset for at komme tættere på byen,” siger Birgit Daetz.

Boliger sat til salg i 1. kvartal 2018

Region Antal nye boliger til salg i 1. kvartal 2018 Ændring ift. sidste år Ændring ift. 2013
Hele landet 26.569 6,9 % 26,8 %
Region Hovedstaden 8.528 6,5 % 36,1 %
Midtjylland 5.800 5,2 % 20,1 %
Nordjylland 3.034 6,7 % 7,5 %
Sjælland 4.468 10,7 % 39,7 %
Syddanmark 4.739 6,3 % 23,3 %

(Opgørelsen dækker over antal villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidsboliger, som er sat til salg i første kvartal 2018. Kilde: Boligsiden.dk)

Øvrige nøgletal:

  • Antallet af nyoprettede sager er steget for samtlige boligtyper. Særligt udmærker fritidsboliger sig ved at opleve en fremgang fra første kvartal 2017 til samme periode i 2018 på 19,5 procent for hele landet. Stigning er størst i Region Sjælland, der stormer frem med 22,7 procent.
  • Omvendt er antallet af ejerlejligheder, som er sat til salg i første kvartal af 2018, faldet 8,1 procent i Region Sjælland det seneste år, mens hele landet oplever en fremgang på 6 procent. Ser man på villaer og rækkehuse, er Region Sjælland dog den region, som har oplevet den største stigning det seneste år. Her lyder stigningen på 10,1 procent.