En 12-årig pige på cykel blev onsdag eftermiddag ved 15-tiden ramt af en bilist i krydset Treldevej/ Fælledvej i Fredericia. Den 12-årige pige blev kørt på sygehuset i Kolding efter ulykken, hvor politiet i første omgang oplyste, at hun havde fået hovedskader. Men nu viser det sig, at hun slap heldigt fra ulykken.

– Den 12-årige pige havde heldigvis cykelhjelm på, så hun slap med en hjernerystelse og lidt skader på det ene skinneben. Det var den 12-årige piges egen skyld, at hun blev påkørt, da hun ikke så sig for, da hun ville svinge til venstre i krydset. Bilisten var en 59-årig mand fra Middelfart, oplyser politikommissær Uffe Villumsen fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Læs: Kvindelig cyklist påkørt i kryds