Der var ingen over, under eller ved siden af. Kristian Stoklund var her der og alle vegne for FHK, da holdet indledte Herre Håndbold Ligaen tirsdag aften mod Bjerringbro-Silkeborg, som rejste hjem med en sejr på 34-39.

Det er ikke en skam at tabe til en bedre modstander. Det må FHK sande efter opgøret mod BSH, hvor fredericianerne bortset fra de første 15 minutters tid af opgøret ikke var tæt på sejren. Flere gange var FHK oppe at snuse til et comeback, men hver gang det skete, så steppede gæsterne et skridt op.

Johan Sjöstrand viste sig som en stor mundfuld i målet til tider, selvom FHK faktisk fik puttet bolden i kassen 34 gange. Angrebsmæssigt voldte især William Bogojevic FHK store problemer med syv kasser, og kreatøren Sebastian Skube var også i sit es, men den helt store BSH-spiller var Aksel Horgen på højre fløj. 10 mål på 12 forsøg lavede han.

https://www.vinmedmere.dk/

Bedømt fra gårdagens opgør bejler Bjerringbro-Silkeborg kraftigt til at komme i DM-finalen. Man skal stå tidligt op, hvis man skal have noget med fra opgørerne mod dem. Defensivt har de forstærket sig, og offensivt var de skarpe og havde lagt lag på spillet med højere tempo end de i de forgangne sæsoner. Det fik FHK at mærke på den hårde måde.

Se her Sportsredaktørens karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Emil Tellerup (02): Har tre redninger på 20 skud. Tellerup har ved tidligere lejligheder vist, at han er markant bedre end det. Retfærdigvis skal det nævnes, at forsvaret heller ikke stod godt og mange af målene derfor var chancer, hvor Tellerup skulle lave mirakler for at redde bolden.

Jimmi Andersen (7): Startede i målet, og gjorde det fornuftigt, men blev pillet ud efter en periode, hvor det gik hurtigt med BSH-scoringer. Kom ind igen i anden halvleg og gjorde det fornuftigt. Havde ni redninger på 30 skud, og det er en god præstation i en svær kamp for keeperne.

Martin Bisgaard (02): Ikke den bedste dag på kontoret for Bisgaard. Lavede to mål på fire forsøg, og en scoringsprocent på 50 ligner ham ikke. Lavede derudover flere tekniske fejl undervejs.

Mads Lenbroch (UB): Spillede ikke nok.

Nicolaj Nørager (4): Bidrog med rigtig høj fart i spillet, og gled fint ind i åbningerne med Stoklund og Martinussen. Manglede dog lidt skarphed i afslutningerne. Lavede tre mål på syv forsøg.

Mishels Liaba (4): Av for en hammer der sidder på Liaba, der skyder afsindig hårdt. På de to første skud var sigtekornet skarpt indstillet, og når det bliver mere kontinuerligt bliver det rigtig godt. Lavede tre mål på seks forsøg.

Kristoffer Jessen (UB): Kom ikke på banen.

Jesper Lindgren (02): Forsvaret hang ikke sammen, og det er et af Lindgrens fokuspunkter.

Kristian Stoklund (12 – Man of the Match): Der er ikke så meget at rafle om. Stoklund var on fire for FHK med 11 mål på 13 forsøg. I åbent spil lavede han syv mål på ni forsøg, og det er en rigtig høj udnyttelsesprocent fra en position i bagkæden. Læg dertil fire assists. Fremragende præstation.

Jonas Kruse (UB): Kom ikke på banen.

Anders Kragh Martinussen (4): Var uskarp, da han selv tog chancen med to mål på syv forsøg, men faldt generelt godt ind i spillet i bagkæden.

Jakob Mikkelsen (4): I forhold til testkampene, hvor Mikkelsen så alt for god ud, havde han taget et skridt eller to op mod BSH. Lavede tre mål på seks forsøg og lavede fire assists.

Kasper Young (7): Spillede en god kamp på højre fløj efter at have været tvivlsom op til opgøret. Lavede fire mål på seks forsøg, men de brændte skud var fra spidse vinkler i pressede situationer.

Oliver Skytte (UB): Kom ikke på banen.

Rasmus Meyer (4): Forsvaret var på toppen, og det falder blandt andet tilbage på Meyer. Til gengæld fik han puttet to kasser ind angrebsmæssigt.

Mathias Hedegaard (7): Flot angrebskamp af Hedegaard med fire mål, hvor flere af dem var lækre skruebolde. Til gengæld fik han ikke tacklet af i forsvaret, som man kender det.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer