Lørdag og søndag har der for andet år i træk været afholdt Sydbank Cup i KFUM Parken. Fredericia AVISEN var til stede og har taget en række billeder fra stævnet, der igen var en succes med 100 hold og i alt 1000 spillere.

Det summede af liv. Det var ligesom da man selv var barn og skulle til fodboldstævne. Allerede på de omkringliggende veje til KFUM Parken kunne man fornemme, at det ikke var et lille stævne, som Fredericia KFUM afholdt.

Sydbank Cup 2019. Fredericia KFUM. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN.

Folk var begyndt at parkere i villakvartererne omkring parken, hvor man skulle stå tidligt op, hvis man skulle finde en parkeringsplads.

Forberedelserne har været i gang længe, og det kulminerede i weekenden med 1000 glade, unge fodboldspillere, som deltog i stævnet.

Sydbank Cup 2019. Fredericia KFUM. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN.

Foruden kampene var der flere muligheder for at hygge sig i KFUM Parken. Duften af pommesfritter hang i luften fra klubhuset og hen mod opvisningsbanen, og omme ved træningsbanerne kunne man dufte pølser. Derudover var der arrangeret tombola, hvor der til tider var happy hour.

Drabeligt lokalopgør

Sydbank Cup 2019. Fredericia KFUM. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN.

Til et stævne som Sydbank Cup mødes hold, der normalt ikke står overfor hinanden. Der blev dog også plads til et drabeligt lokalopgør, hvor der stod mere end de tre point på spil.

På banen ved opvisningsbanen spillede Fredericia KFUMs U12-hold mod Fredericia fF. De to hold træner sammen om fredagen og med den historiske rivalisering mellem de to klubber var der lagt op til en kamp med knald på.

De to holds trænere fik lige inden kampstart sagt til hinanden, at der også stod mere end sejren på spil, med et glimt i øjet. Det viste sig, at F’erne havde et ekstra gear på dagen og de kom foran 0-1 efter seks minutter, og et par minutter senere blev føringen fordoblet.

Sydbank Cup 2019. Fredericia KFUM. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN.

Som kampen skred frem fik KFUM kæmpet sig tilbage, og lignede holdet, som havde det fysiske overskud, og det gjorde også, at de fik reduceret til 1-2, men hjemmeholdet endte med at indkassere et nederlag på 2-3.

Jublen ville ingen ende tage for de blå F’ere, mens flere KFUM-spillere lå på græsset og var skuffet over, at det ikke blev til en sejr i det drabelige lokalopgør.

Dejlig weekend

Sydbank Cup 2019. Fredericia KFUM. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN.

Efter stævnet talte Fredericia AVISEN med stævneleder Stephan Klavsen, der evaluerede på stævnet.

“Det har været en dejlig weekend, hvor der har været 100 hold og 1000 glade børn, hvor mange af dem har besøgt boderne. Vi ser en masse glade børn tage hjem, og vi er også glade,” siger Stephan og kommer ind på, hvad han tror gør, at Sydbank Cup er så populært:

“Vi slår os op på, at der skal spilles mange kampe. Det handler ikke kun om tre kampe og så er man ude. Vi synes, at børnefodbold handler meget om, at der skal spilles så mange kampe som muligt. Det, at der er pokaler til alle de små, er også med til at give stævnet en god stemning.”

Sydbank Cup 2019. Fredericia KFUM. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN.

Hvordan er at se så mange glade børn til stævnet?

“Det er derfor, at vi gør det, udover at vi selvfølgelig gør det for vores klub. Alle vores KFUM ungdomsmedlemmer har en fantastisk weekend og oplever det at være på hjemmebane til et stævne. Det giver et stærkt sammenhold og commitment, at vi har så mange årgange med indover. Det er et rigtig klubevent, som vi kan udvide, men i hvert fald som minimum bibeholde,” slutter Stephan Klavsen.

Sydbank Cup 2019. Fredericia KFUM. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN.

De ældste børn til Sydbank Cup er årgang 2008, mens de yngste er årgang 2014.

Se flere billeder fra Sydbank Cup 2019 her:

http://www.fretri.dk/