Mads Täkker er tilbage ved gryderne som kok og kaptajn hos KiTZCHEN i Middelfart. Den populære restaurant på Brovejen er genåbnet med et nyt koncept. Vi var med og talte med kaptajn Täkker om comebacket. 

Efter en periode på Gram Slot havde den lokale kok brugt tiden hjemme på ideer, jobmuligheder og netværk. Det sidste blev vejen til et match mellem to mennesker: KiTZCHEN indehaver Jan Zederkof og kokken Mads Täkker. 

Mads Täkker er ny mand på holdet hos KiTZCHEN

“Jan havde kontaktet kokkeskolen Hansenberg i Kolding, og her blev han sat i forbindelse med mig. Efter en række samtaler gik det slag i slag,” fortæller Mads og fortsætter:

“Men så kom Coronakrisen og passede det hele inden, jeg skulle i gang. I stedet kunne vi arbejde med konceptet i fred og ro uden at drifte noget. Vi har revurderet konceptet – taget det gode fra Kitzchen – det italienske køkken, de smagfulde ribs og andre lækkerier, og kombineret det med i første omgang, grundet Covid-19; at gå væk fra buffet til bordservering. Resultatet er vi stolte af. En opgave om at optimere blev i stedet til en udvikling, og de 10 retter, vi nu kan tilbyde, er virkelig en oplevelse.” 

Hvordan er I kommet fra land?

“Virkelig godt. Der har været mange inde, siden vi åbnede igen. Det er dejligt. Mange skulle naturligvis se det nye koncept an. Stamkunderne har jo elsket Kitzchen, for det stedet var. Når man ændrer et all you can eat-projekt til at modtage 10 retter ved et bord, så er det noget andet. Men de har taget pænt imod det,” siger kokken og slutter:

“Vi er også gået fra 125 til 80 pladser, så der er god plads mellem gæsterne. Der tages alle de forbehold, vi skal i denne tid og mere til, samtidig ønsker vi at give vores gæster en god og tryg oplevelse uden at skulle side i nakken på hinanden.” 

Læs også:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer