Normalt er der fest, taler, musik og glade dage, når der står 1. maj på kalenderen, og Tøjhusets gård danner rammen. Men som mange andre begivenheder aflyses 1. maj i Fredericia. Det fortæller LOs formand i Fredericia, Bo Petersen.

“Vi er utrolig kede af, at vi i LOs Forretningsudvalg har været nødsaget til at udsætte den fysiske udgave af 1. maj i Fredericia. Men vi har ikke andre valg, da vi skal passe på hinanden. Som du ved, så aflyses meget rundt om i verden i disse dage; OL, EM, koncerter og et væld af arrangementer som følge af Coronakrisen,” fortæller Bo Petersen

Der bliver heller ikke afholdt 1. maj i Fælledparken i år, og flere sektioner hos LO har aflyst årets 1.majmarkeringer.

I Fredericia arbejder man på at fejre dagen på anden vis.

“Dagen skal naturligvis fejres, bare på en anden måde – uden forsamling, hver for sig. Ideer og indhold arbejder vi med i disse dage,” slutter Bo Petersen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer