Forside Fredericia 1.A på Kirstinebjergskolen holder omvendt jul

1.A på Kirstinebjergskolen holder omvendt jul

DEL
Omvendt Julekalender hos 1.A på Høgevej. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.
Omvendt Julekalender hos 1.A på Høgevej. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

Børn over hele landet bruger december måned på at give i stedet for at få. Det sker gennem en Omvendt Julekalender, hvor eleverne sætter forældreløse og udsatte børn i fokus. 

Denne december sætter 527 skoleelever i Fredericia Kommune gaveræset på pause. I stedet vender de blikket mod de børn, der ikke får meget forærende hverken til jul eller resten af året. Eleverne er med i Omvendt Julekalender, hvor de hver dag ser en film om et barn, der lever under helt andre vilkår end dem, vi kender herhjemme. I år følger 8545 elever i hele Region Syddanmark med i livet for børn i blandt andet Laos, Zambia og Rusland. Fredericia AVISEN var i dag på besøg hos 1. A på Kirstinebjerg Skolen Afd. Høgevej, som er en del af Omvendt Jul.

Lindon vil have, at de får mad. Omvendt Julekalender hos 1.A på Høgevej. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

Inden vi gik i gang med at høre og se om “omvendt julekalender”, stod børnene i fællesrummet og udførte bevægelseslege – blandt andet en øvelse i at stå på et ben. Da vi rammer klassen, skal eleverne åbne låge nr. 14 – det er jo måneden, hvor alle kan datoen, og i december måned ser klassen en film i stedet for den populære pakkekalender. 

Omvendt Julekalender hos 1.A på Høgevej. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

De foregående 13 dage har klassen set film om fattige børn i U-lande. I dag handlede filmen om danske børns syn på at hjælpe de fattige børn med forskellige ideer.

Klasselæreren Line Sønderby spurgte efterfølgende eleverne: “Vil du give en af dine gaver til en, der ellers ikke får en gave”?

Sean er klar på at dele sine gaver. Omvendt Julekalender hos 1.A på Høgevej. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

Den første der svarer, er Sean: “Ja, det vil jeg – når de ikke har en gave.” Sean giver ordet videre til Liva, der siger: “Ja, jeg ønsker mig ikke så meget, jeg har alt, hvad jeg har brug for. Jeg har alt det tøj og de må gerne få mit tøj. Jeg gider snart ikke have mere tøj, det må de fattige få”. Andrea fortsætter og siger: “Hvis jeg får noget, som jeg ikke kan lide, vil jeg gerne sende det til de fattige børn.”

Sylvester 1A Omvendt Julekalender hos 1.A på Høgevej. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

Næste i rækken er drengene Sylvester og Lindon. Sylvester siger først: “Jeg vil ikke give noget. Jeg ønsker mig rigtig meget selv og glæder mig helt vildt”. Lindon fortsætter: “De skal bruge mere tøj end mig og klare sig selv. De får ikke så meget tøj som mig, det er vigtigere for dem af købe mad, så de ikke er sultne.” 

Omvendt Julekalender hos 1.A på Høgevej. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.
Andrea vil gerne give de gaver, hun ikke kan lide. Omvendt Julekalender hos 1.A på Høgevej. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

Anja og Noah er lidt uenige. “Jeg vil ikke give mine julegaver væk, da jeg ønsker mig rigtig mange ting,” siger Anja, mens Noah siger: “Jeg får mange gaver. Min mor har spurgt nogen, som ikke har så mange penge, om de vil holde jul ved os – dem vil jeg gerne lave nogle gaver til”.

Anja 1A Omvendt Julekalender hos 1.A på Høgevej. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

Ordet går retur til klasselæreren Line, der fortæller, at der også er børn i Dannmark, der ikke har de samme muligheder, som andre – børn ,der f.eks. ikke får gaver. 

Noah fra 1.A. Omvendt Julekalender hos 1.A på Høgevej. Foto: Maj-Britt Andreassen, Fredericia AVISEN.

Man kan se, at børnene lytter og får et anderledes blik ind i julens hyggelige dage. Timen sluttes af med sangen: “Når høgen viser vej”. Sangen er skrevet af Heed, der er lærer på skolen. Alle synger højt. I dag skal de øve sig godt på den, for den skal synges efter juleferien, når det den første fredag i januar er, “Trivselsdag”. 

1.A har valgt ikke at have pakkekalender, nisseven og lignende, som mange andre klasser har. De skal følge med i den omvendte julekalender, som hver dag har en historie om et barn fra et andet land. Det er ikke ren nød og elendighed, men et indblik i børn fra andre landes liv.

“Børnene får så meget i dag, jeg synes det er vigtigt, at vise børnene, at det hele ikke handler om dem selv, men istedet kan have fokus på andre,” siger Line og slutter:

“Selvfølgelig markerer vi, at julen er på vej med kalenderhistorie, juleklippedag, pynte klassen fint op, se Luciaoptog, deltage i skolebibliotekets julekonkurrence, synge julesange, julehygge og generelt bare glæde os til den store dag.” 

En spændende time er slut – og det var en fornøjelse at følge Line og 1.A i en “Omvendt julekalender” 

https://goo.gl/MSbg7k
DEL